Hvornår kommer svømmehallen


Vi følger stadig spændt budgetforhandlingerne, som foregår lige nu. Og håber meget at det falder til Klanks fordel.

 

Imens vi venter, vil vi gerne give jer en status på, hvor vi står, og hvad vi venter på, for at kunne komme videre i arbejdet med vores svømmehal.

  • Vi har udarbejdet en business case med analyser, økonomi, tanker og ideer om vores kommende svømmehal. https://www.klanksvømmehal.dk/projektet

  • Vi har lavet brugerundersøgelser, der viser hvilke behov der er og hvad svømmehallen skal kunne

  • Vi har fået lavet skitser af NODO arkitekter på svømmehallen og dens design. Tag en virtuelt rundtur i svømmehallen her: https://www.klanksvmmehal.dk/

  • Vi har haft ingeniører og arkitekter med ombord som rådgivere til udarbejdelsen af vores forslag

  • Vi har en stor opbakning i lokalområdet - tak til jer!

  • Vi har flere sponsorer, der støtter vores arbejde nu og den dag svømmehallen står klar.

  • Vi har placeringen klar og godkendt af byrådet i forlængelse med Klank Idrætscenter.

 

Lige nu går vi og venter spændt på en godkendelse fra Skanderborg Byråd; om at de støtter en svømmehal i Klank og helst med en dato for et beløb.

 

Med denne godkendelse, vil vi kunne begynde på fondssøgninger, som vi har forpligtet os til i vores ansøgning til kommunen.

 

Med godkendelsen kan vi også gå i en større dialog med vores rådgivere, for at gøre projektet klar til et udbud.

En dialog hvor vi sammen præciserer hvilke materialer vi ønsker, og hvilke tekniske detaljer, der skal indgå mv. Dette skal gøres inden vi kan indhente tilbud fra byggefirmaer.

 

Alt dette er også en større proces, som vi inderligt håber og glæder os til at sætte i gang! Så vi er klar til den dag byrådet vil bevillige os lånet og vi kan gå i gang med at bygge vores alle sammens kommende svømmehal.

Previous
Previous

Nyt budget ligger klar: Her er fem nedslagspunkter

Next
Next

Fineste udtalelse fra Sparekassen Danmark i regi af Fonden, Galten